Jobs

Laborant til analytisk udvikling

 

Til vores analytiske udviklingsafdeling søger vi en dygtig laborant der vil bidrage til udviklingen af nye analysemetoder. Afdelingen, som består af 4 laboranter og 3 kemikere, tager sig af udvikling, optimering og validering af analysemetoder i forbindelse med udviklingen af nye allergenformuleringer.

Jobbets indhold:
Afdelingen beskæftiger sig med flere teknikker bl.a., HPLC med både UV og FLU-detektor, GC, GC-MS, AAS mm.

Dine ansvars- og arbejdsområder vil være:

·         Deltagelse i udvikling, optimering, samt validering af analysemetoder på råvarer og produkter

·         Planlægning, organisering og udførelse af egne analyser

·         Deltagelse i laboratoriets øvrige driftsopgaver, så som kontrol af udstyr, stabilitetsanalyser, udarbejdelse/opdatering af instruktioner

Analytisk udviklingsafdeling har et tæt samarbejde med QC laboratoriet, eftersom samme udstyr bliver anvendt af begge afdelinger og de analysemetoder der udvikles i analytisk udvikling på sigt bliver overført til QC laboratoriet.


Alle opgaver løses i tæt samarbejde i teamet.
Vi forestiller os, at vores nye kollega trives med og har lyst til at bidrage fagligt såvel som socialt. I stillingen kan du se frem til en spændende hverdag med vekslende opgaver, og hvor der er rum til, at du kan spille ind med dine kompetencer og idéer.

Din kompetence profil:

·         Du er uddannet laborant

·         Du har kendskab til GMP regler eller har tidligere arbejdet under disse.

·         Du er god til at vise initiativ, engagement og er fleksibel

·         Du er ansvarsfuld, struktureret, har ordenssans og arbejder selvstændig og er altid parat til at give en hånd med.

·         Der lægges vægt på, at du har gode samarbejdsevner, og du vil trives i gruppen, hvis du har godt humør og humoristisk sans

Vi kan tilbyde:
En spændende og aktiv hverdag i en mindre virksomhed. Vi er fleksible og hjælper hinanden, så vi får løst opgaverne hurtigst og bedst muligt i en uformel og professionel atmosfære. Din trivsel er vigtig for os og har du ønske om nedsat ugentlig arbejdstid, finder vi en løsning der kan fungere for begge parter.

Kontakt:

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Liselotte Holm Laugesen på tlf. 48207123 eller Christina Nathansen på tlf. 48207138.

 

Ansøgning:

Send din ansøgning senest søndag den 26. september 2021 elektronisk til apply@smartpractice.dk, skriv A-laborant i emnefeltet. 

Shopping Basket